torsdag den 18. oktober 2007

Anker II

Jeg havde en herlig, men samtidig alarmerende drøm i nat.

Nu tænker du måske: Hvad rager det mig? Tjah, jeg er offentlig ansat. Mit velbefindende er pr. definition også dit anliggende.

Godt så.

Jeg drømte, at jeg havde den store ære at interviewe Danmarks 23. statsminister Anker Jørgensen. Det var et meget behageligt møde. En god snak. Desværre sluttede den brat, da Anker efter et toiletbesøg forsøgte at luske ud af bagindgangen. Jeg fangede ham, men kunne ikke overbevise ham om, at jeg havde tid til at snakke videre med ham, og da jeg konkluderede, at jeg havde stof nok til artiklen, lod jeg ham slippe væk.

Jeg håber snart at drømme om Schlüter.

2 kommentarer:

Pedel sagde ...

Hede journalistdrømme, hva?

Jeg vidste, at det der administrationsjob var et skalkeskjul.

lpgth sagde ...

Giv mig kommunal information! Mit sædvanlige kommunekontor er lukket.